samtaler, rådgivning og terapi
Lige nu søger jeg træningsklienter
I forbindelse med min uddannelse til familie -og psykoterapeut. Kontakt mig her for mere information
Samtale skaber udvikling
Vi skal turde sammen tale om det, der er svært – for når vi tør sætte ord på alt det, der gør ondt, er hårdt eller skræmmer os, kan vi gøre noget ved det.
Og uanset om det handler om traumer, psykisk ubalance eller lysten til at få nye øjne på en udfordring, kan samtaleterapi hjælpe os ud af fastlåste tilstande.
Reaktioner findes i relationer
Det er i samtalen – både det sagte og det usagte – vi finder følelser og konflikter. Derfor er jeg som psykoterapeut meget optaget af samspillet mellem mennesker, for her er en kilde til læring – både om en selv og om andre. Derfor er det er også her, jeg kan udnytte mine evner til at se sammenhænge og afkode behov. En evne der samler trådene og giver grobund for udvikling.
Jeg er netop i gang med overbygningsuddannelsen til Familie- og psykoterapeut ved Blackbird Institute, hvor bl.a. kontakt og indbyrdes relationer spiller en stor rolle for et succesfuldt terapiforløb.
Sideløbende arbejder jeg som frivillig rådgiver ved Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Om mig
Min passion for det relationelle og min erfaring med samspil mellem mennesker er opstået og styrket gennem mit arbejdsliv. Jeg har tidligere arbejdet i forskellige assisterende, supporterende og koordinerende roller for ledere i både små og store virksomheder. Og det er netop interessen i at arbejde med den enkeltes behov og det menneske, der ligger bag, der var grunden til, at jeg i 2021 besluttede at læse til psykoterapeut sideløbende med mit arbejde.
Privat er jeg gift, har to børn i teenagealderen og holder af at møde mennesker, kulturer og mindsets, der altid lærer mig noget og giver mig nye perspektiver på livet.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, så vi kan tale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Pernille Dyrholm
+45 21 35 39 90
pernille@andaboutpeople.dk
Jeg tilbyder familierådgivning & terapi træningssessioner i forbindelse med min uddannelse som familie- og psykoterapeut på Blackbird Institute.
Jeg er godkendt til at tage træningsklienter og modtager supervision på mine forløb.
Jeg er optaget af hvordan jeg kan bringe mennesker tættere på sig selv og det der er betydningsfuldt i deres liv. Jeg tilbyder nærværende samtaler, hvor vi sammen kan se på, hvordan du hjælpes videre, udvikles eller kommer igennem det, du står midt i.
Jeg søger netop nu også træningsklienter til par og familier.
Jeg har tavshedspligt, og alt, vi taler om i rådgivningen og terapien, er fortroligt.
BlackBird Institute er godkendt og evalueret af Dansk Psykoterapeutforeningen.
Derudover er jeg medlem som studerende hos Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og følger foreningens etiske regelsæt.
Forventer at være færdig uddannet som familie- og psykoterapeut juni 2024.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes